Stilladsoverdækning
Stilladsoverdækning
Henneberg Stilladser ApS kan hjælpe dig med en total overdækning, der kan beskytte både taget og håndværkerne. Vi har stor viden og erfaringer med effektivt at montere overdækninger, så der kan arbejdes uhindret og sikkert, uanset vejret.
Det regner og blæser store dele af året i Danmark, hvorfor en total overdækning ofte er en nødvendighed. Uden stilladsoverdækning kan regn og blæsevejr føre til, at stilladset står tomt og byggeperiode forlænges, hvilket vil øge byggeudgifterne.
Med en total overdækning kan håndværkerne arbejde i alt slags vejr og derfor være effektive hele arbejdsdagen. Dermed vil håndværkerne kunne udføre deres arbejde hurtigere og ofte også billigere, og samtidig vil du spare penge på lejen af stilladset, fordi projektet hurtigere bliver færdigt. Selvom det er dyrere at få overdækning til stilladset, vil du som nævnt ofte spare penge andre steder, hvis du vælger at få overdækning på. Samtidig sikrer du bygningen mod fugtskader og at byggeperioden ikke forlænges.
Overdækning efter dine behov
Ved en total overdækning kan vi dække det område du har behov for, uanset om det er et hus, en ejendom eller noget helt tredje. Det er muligt at montere overdækning på både facadestilladser og murerstilladser.
Overdækningens tag bygges med den frie højde over taget, som du ønsker. Det gøres via aluminiumsdrager og et trapez pladetag, der er med til at give stor stabilitet mod stormvejr.
Der vil ydermere blive monteret armeret plastisk på siderne, fra tagfoden af overdækningen og ned til tagfoden af huset.
Overdækning mod ustadigt vejr
Hos Henneberg Stilladser tilbyder vi altid stormsikring af overdækning, hvis der er lovet storm. Vi kommer ud og ruller plastikken sammen, så vinden kan komme igennem, netop så der ikke er risiko for, at overdækningen blæser af. Vi ringer altid og alarmere vores kunder inden, så de har mulighed for at lave eventuelle foranstaltninger inden plastikken aftages.
Flere og flere får stilladsoverdækning i dag. Selvom det er dyrere, er det en god forsikring for at undgå vandskader. Du sikrer dig et tørt byggeri, og undgår risiko for skimmelsvamp. Overdækningen er en sikkerhed ligesom en forsikring, som man håber, at man ikke får brug for, men man har den, hvis uheldet er ude.
Hvis du har behov for en total overdækning af et hus eller en ejendom, er du velkommen til at kontakte os.